Den form for Yoga jeg bruger mest i min dagligdag er Yin Yoga - en yogastil, der er rolig og skånsom mod kroppen. Men lad dig ikke narre, den kan i den grad være udfordrende. Yin Yoga er en øvelse i at være - at være tilstede i nuet med de tanker og kropslige fornemmelser, der måtte dukke op, hvilket er sværere end det lyder.
Stillingerne i Yin Yoga bliver holdt i længere tid end andre stilarter, typisk mellem 2-5 min. og foregår næsten altid siddende eller liggende på en måtte på gulvet.
De lange stræk er med til at smidiggøre kroppens bindevæv og mindske smerter og spændinger i kroppen, samtidig med at der bliver arbejdet med organer og meridianbaner og nervesystemet bliver beroliget.
Yin Yoga er den perfekte modsætning til den vestlige verdens travle og yangprægede hverdag og er super god som afslutning på en lang dag. Herunder er der videoer fra 30 - 90 min. undervist af Travis Elliot.
God fornøjelse!
30 min.
30 min.
30 min.
45 min.
45 min.
60 min.
70 min.
85 min.
90 min.